Alternativet

IT og Persondata

I vores privatlivspolitik kan du læse om, hvordan vi håndterer persondatabeskyttelse i Alternativet.

Alternativet er ejer af tre forskellige platforme:

  • Alternativet.dk (vores visitkort udadtil, nyheder, kalender, kontaktoplysninger og meget mere)
  • AlleOs (vores medlemssystem, intranet og kalender)
  • Dialog (bruges til debat og politikudvikling)

Du kan læse mere om kryptering og sikkerhed på vores platforme i afsnittet Sikkerheden nedenfor.

Privatlivspolitik

Alternativet respekterer dit privatliv og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og dansk lovgivning.

Indsamling af personlige oplysninger

Det er op til dig, hvilke personlige oplysninger du vil afgive til os. Der er dog et minimumskrav, hvis du ønsker at være medlem af Alternativet. Som medlem kan du via AlleOs til enhver tid rette dine oplysninger og skræddersy dine indstillinger for privatliv. Læs mere om AlleOs her.

Vi tilstræber at minimere mængden af persondata og kun indsamle det nødvendige til specifikke formål. Har du spørgsmål til dette arbejde, kan du skrive til os på persondata@alternativet.dk.

Tredjeparter

For at levere den bedste medlemsservice samarbejder vi med leverandører af IT-services: QuickPay til betalinger, InMobile til SMS, og SendGrid til udsendelse af nyhedsbreve og e-mails. Vi har indgået databehandleraftaler med alle tredjeparter, som sikrer, at de lever op til kravene for beskyttelse af persondata.

Al mailkommunikation foregår gennem Google Workspace. Vores servere er hostet hos DigitalOcean i Amsterdam.

Kommunikation mellem Alternativet og dig

Som udgangspunkt modtager du som medlem indkaldelser til årsmøder og opstillingsmøder. Du kan til enhver tid tilpasse din kommunikation via din profil på AlleOs.

Vi bruger kun dine oplysninger til markedsføring, hvis du har givet samtykke, medmindre lovgivningen tillader kontakt uden samtykke. Du kan altid fravælge e-mails og SMS'er via AlleOs.

Nyhedsbreve og e-mail-kommunikation

Tilmeldinger til nyhedsbreve gemmes i AlleOs. Ved afmelding og hvis du ikke benytter andet på AlleOs, slettes din konto efter vores sletteprocedure. Du kan kontakte persondata@alternativet.dk for at fremskynde sletning.

Hvilke data behandles

Når du tilmelder dig et nyhedsbrev, gemmer vi dit navn og din e-mailadresse. Vi registrerer desuden hvilken side du tilmeldte dig fra samt eventuelle kampagneparametre (UTM-tags) fra URL'en, som bruges til at måle effekten af vores kommunikation på et overordnet niveau.

E-mail-tracking

Vi bruger SendGrid til at udsende nyhedsbreve. SendGrid registrerer automatisk om e-mailen er leveret, åbnet, om links er klikket på, samt eventuelle afvisninger og afmeldinger. Disse oplysninger bruges udelukkende til samlet statistik (åbningsrate, klikrate) i vores admin-system. Vi bruger ikke disse data til at tilpasse indhold til den enkelte modtager.

Interessebaseret udsendelse

Du kan tilmelde dig nyhedsbreve inden for forskellige interesseområder (fagråd), storkredse og lokalforeninger. Dine valg bestemmer hvilke nyhedsbreve du modtager. Alle modtagere inden for samme gruppe får det samme indhold.

Frivilligtilmeldinger

Når du tilmelder dig som frivillig, indsamler vi: navn, e-mail, telefonnummer (frivilligt), postnummer, storkreds, foretrukken kontaktform, ønsket engagementsniveau, typer af frivilligopgaver og eventuelle bemærkninger. Dine oplysninger deles med frivilligkoordinatoren i den storkreds du vælger, så I kan tage kontakt og afklare dine muligheder for at bidrage.

Du kan til enhver tid kontakte os for at få slettet dine frivilligoplysninger via persondata@alternativet.dk.

Kampagnesporing ved tilmelding

Ved tilmelding til nyhedsbrev eller som frivillig registrerer vi den side du tilmeldte dig fra (URL) samt eventuelle kampagneparametre fra URL'en. Disse bruges til at forstå hvilke kommunikationskanaler der er mest effektive og behandles kun som samlet statistik.

Hvis du søger job hos Alternativet

Ved opfordrede ansøgninger opbevares personoplysninger så længe rekrutteringsprocessen står på; herefter slettes de, medmindre du samtykker til længere opbevaring. Uopfordrede ansøgninger opbevares højst 6 måneder med samtykke.

Cookies

Vi bruger kun funktionelle cookies til login og session. Vores webanalyse (Umami) er cookiefri og kræver ikke samtykke. Vi bruger ingen tredjeparts-tracking-cookies.

Links til andre hjemmesider

På vores hjemmeside er der links til andre hjemmesider. Alternativet er ikke ansvarlig for indholdet eller praksis vedrørende persondata på andre hjemmesider. Læs altid deres politikker.

Adgang til dine personlige oplysninger

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig, med visse lovbestemte undtagelser, og til at gøre indsigelse mod behandling. Kontakt os på persondata@alternativet.dk.

Den registreredes rettigheder

Med EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) er dine eksisterende rettigheder styrket, bl.a. retten til at blive glemt og retten til dataportabilitet. Læs mere på Europa-Kommissionens hjemmeside her.

Dine rettigheder

  • Ret til indsigt i dine personoplysninger
  • Ret til rettelse af forkerte oplysninger
  • Ret til sletning af dine oplysninger
  • Ret til begrænsning af behandling
  • Ret til dataportabilitet
  • Ret til at gøre indsigelse

Sikkerheden

Krypteret forbindelse

Alle forbindelser til Alternativets hjemmesider bruger TLS (https://) som standard. Se detaljer om vores certifikater her.

Serversikkerhed

Vores servere er hostet hos DigitalOcean i Amsterdam. Adgang sker via asymmetriske nøgler, og kun få godkendte medarbejdere i Landssekretariatet har direkte adgang.

Mulighed for at se, klage, rette og slette

Har du spørgsmål til IT eller behandlingen af persondata i Alternativet, kan du kontakte os på persondata@alternativet.dk.

Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
Email: dt@datatilsynet.dk

Kontakt

Dataansvarlig: Alternativet

Adresse: Christiansborg Slot, 1240 København K

Email:persondata@alternativet.dk

Telefon:+45 71 79 18 64